Tre panoramaer fra Ribe Domkirke. Med underlæg af Johannes Sebastian Bach – “Ich ruf zu dir, Herr Jesu Christ”,  BWV 639 fra hans “Orgelbüchlein”.
Klik her for at besøge kirken.

Danmarks ældste domkirke ligger i Ribe og den er Danmarks eneste femskibede kirke. Kirken i sten stod færdig i ca 1134.  Kirken er 63 meter lang og 36 meter bred. Borgertårnet er fra 1333 og er 52 meter højt, og der er 248 trin til udsigtsplatformen på toppen.

Carl-Henning Pedersen har udsmykket apsis med mosaikker, glasmosaikker og kalkmalerier, og han har gengivet de bibelske fortællinger i sin egen tolkning. Det var det helt store debatemne i midtfirserne hvor nogen mente at det var problematisk at han manglede teologisk forståelse “hvorfor har han tegnet smølfer i kirken?” – lød det. CH selv sagde at han blev inspireret af øjeblikket: “da organisten pludselig begyndte at spille, og det var, som penslerne fulgte musikken.”. Hvad siger du?

Danhostel Ribe har en god og spændende side om kirken og området. Link til Ribe Domkirkes hjemmeside